Dlouha Apartment A, Prag 1:
Der er her tale om en god lejlighed med 3 soveværelser. Lejligheden er beliggende tæt på Den Gamle Rådhusplads (Staromestske Namesti), lige i hjertet af Prags gamle centrum, med masser af fortovscafeer, kirker og det berømte astronomiske ur på det gamle rådhustårn. Alle de vigtigste seværdigheder er indenfor gå-afstand, og det samme gælder de spændende shoppingmuligheder og byens natteliv.
Beboelsen er rummelig – ca. 150 kvadratmeter – og består af 3 soveværelser, en stor opholdsstue, rummeligt køkken og 2 badeværelser og 2 WCer. Lejligheden ligger på 1. sal i en ejendom uden elevator.
I soveværelserne er der 1 dobbeltseng og i alt 6 enkeltsenge, som kan skubbes sammen til dobbeltsenge, hvis det ønskes, og i stuen er der desuden en dobbelt sovesofa. Lejligheden er bl.a. udstyret med satellit TV, dvd afspiller, cd afspiller og vaskemaskine. Køkkenet har bl.a. køle/fryseskab, brødrister, mikrobølgeovn og vaskemaskine foruden naturligvis ovn, keramisk kogesektion og det nødvendige køkkengrej.
Lejligheden har gratis adgang til trådløst internet (WiFi)
Billeder fra lejligheden:
Med venlig hilsen Laus Sørensen, Prag Eksperten
|