Tjekkisk øl

Indledning

Det tjekkiske øl er verdensberømt – og bestemt ikke uden grund! Samtidig er tjekkerne det folk i verden, som drikker mest øl – 156 liter pr. indbygger, ung som gammel! Man kan få øl overalt i Prag, selv på morgenmads restauranter. Det smager fantastisk og er billigt!

HUSK: alle, som rejser til Prag kan have glæde af vore mange ture og udflugter i Prag på dansk til gode priser, velegnede for både børn og voksne. Også transport fra/til lufthavnen. Tjek siden www.prag-udflugter.dk - det vil du ikke fortryde!

Øllets historie i Tjekkiet

Tjekkerne har drukket øl i umindelige tider. Hemmeligheden bag tjekkisk øl er, at jordbunden og de klimatiske forhold er ideelle til dyrkning af humle, og der findes optegnelser, som viser, at der har været dyrket humle i Bøhmen siden 859 – og de første vidnesbyrd om eksport er fra 903.
Bøhmisk humle var så højt skattet, at kong Vaclav beordrede dødsstraf til enhver, som eksporterede stiklinger fra planten.
De første optegnelser om brygning af øl i de tjekkiske provinser findes i Vysehrad kirken og er fra 1088. I dette dokument udsendte den første tjekkiske konge, Vratislav II, et dekret om, at hans ejendomme skulle betale humle-tiende til kirken. U Fleku mikrobryggeriet i Prag startede i 1499 og har brygget lige siden.
Det første tjekkiske bryggeri blev bygget i Cerhenice i 1118. I de tider var det kun tjekkiske borgere, som måtte brygge øl – og kun til eget forbrug – og derfor havde de fleste borgere et mikrobryggeri derhjemme. Det varede dog ikke længe, før nogle af disse borgere sluttede sig sammen og stiftede et kooperativt central-bryggeri, hvorfra de kunne tage de færdige ingredienser med hjem og færdiggøre processen dér. I det 13. århundrede lykkedes det kong Vaclav at overtale paven til at tilbagetrække et forbud mod at brygge øl, hvilket måske forklarer, at han kaldes „Den Gode Kong Vaclav“. Derfra skulle der ikke meget til, før bryggerierne kunne begynde også at faldbyde produkterne til den brede befolkning, og derefter tog den tjekkiske øl-industri fart.
Men var det så allerede da, at den tjekkiske øl-industri blev så fantastisk?
Nej! Dette tidlige øl var ikke noget særligt, men de feudale herremænd opdagede, at de kunne holde deres undersåtter nede, hvis der bare var rigeligt med øl – uanset kvaliteten. Og 30-års krigen, som ødelagde det meste af Nordeuropa, ødelagde også den tjekkiske øl-industri. På et tidspunkt blev øl også brugt til at bestikke svenskerne til at undlade at plyndre Kutna Hora.

Efter den tid måtte bryggerierne underlægge sig Kejseren i Wien, som til gengæld fremmede sagen. Han sendte endog en tjekkisk brygmester til Mexico for at lære mexicanerne at brygge øl.
Men først i det 19. århundrede tog den positive udvikling for alvor fart, da selvstændigheden helt generelt fremmede den nationale „vækkelse“ af stolthed over alt, der var tjekkisk: sproget, kulturen, kunsten – og altså også øllet!

Under kommunist-styret var øl billigt – og det var lovligt. Dette var med til at gøre øldrikning til den vel nok mest populære hobby blandt tjekkiske mænd. Men desværre skete der det samme for kommunisterne som med så mange andre industrigrene: de forsømte at investere og udvikle bryggerierne. De nøjedes bare med at producere så meget som muligt.
Men efter fløjlsrevolutionen i 1989 er investeringerne kommet i gang, og industrien blomstrer nu for alvor igen. Det har dog – sammen med en stigning i den kontrollerede pris for øl i 1991 – ikke været med til at gøre øllet billigere.
I Prag skal man nu regne med at betale mellem 20 og 80 Czk. for ½ liter øl, svarende til mellem 6 og 25 danske kroner. Til gengæld er kvaliteten i top!
Udenfor Prag og i resten af landet er priserne lavere. Faktisk har bryggerierne en så smal profitmargin på hjemmemarkedet, at de helst skal hale en større fortjeneste hjem fra eksportmarkederne. Og det går rigtig godt, for tjekkisk øl kan i dag opnå toppriser på de internationale markeder, hvor man fuldt ud anerkender den fremragende kvalitet.
Derfor er det nogenlunde dyrt at drikke tjekkisk øl udenfor Tjekkiet – og derfor må man jo så slå til, mens man er på „gerningsstedet“.

„Grader“ og „procenter“?

Øl kan måles i grader efter en metode opfundet af professor Balling i det 17. århundrede. Grad-tallet giver tit anledning til en del forvirring, da det ofte forveksles med alkoholprocenten, hvilket det absolut ikke må. Tallet, som ofte angives ved hjælp af et % -tegn, for nu at gøre forvirringen total, fortæller, hvor meget malt, der er anvendt. Det kaldes også nogle gange for „indbrygningsprocenten“. Det angiver altså ikke alkoholindholdet, men alligevel kan der godt være sammenhæng, da en forøget mængde af malt også åbner mulighed for en større mængde alkohol i det færdige øl. De mest almindelige er 10 % („desitka“) og 12 % („dvanactka“), men der findes øl mellem 6-19 %. Tjekkisk øl indeholder normalt ikke store mængder alkohol, men ligger som regel mellem 3,5 og 5 % i alkoholstyrke.
Højeste indbrygningsprocent har mærket Pernstein fra Pardubice.

De bedst kendte tjekkiske øl:

Det meste øl er af pilsner typen (lyst/gyldent i farven) og er brygget på vand, malt (byg), gær og håndplukket humle. Tjekkerne foretrækker øllet serveret ved kældertemperatur og med et smukt og cremet lag skum ovenpå. Når man bestiller en fadøl siger man enten „male pivo“ (0,3 liter) eller bare „pivo“ (0,5 liter)
Det bedst kendte ølmærke er den originale pilsner, Pilsner Urquell, som brygges i byen Plzen og eksporteres til hele verden. Mange tjekker sætter også pris på en anden stor øl fra Plzen, nemlig Gambrinus, men også Bernard fra det østlige Bøhmen kan være med, og den har vundet en pris som årets bedste tjekkiske øl.
Mest udbredte øl til eksport er Budvar, som også kaldes Budweiser. Den må endelig ikke forveksles med den amerikanske Budweiser – der er meget stor forskel! Den brygges i Ceske Budejovice i det sydlige Bøhmen og er en meget delikat øl med en god balance mellem de forskellige smagsindtryk.
Men man bør bestemt ikke overse Prags største ølmærke, Staropramen, som fås i forskellige varianter – foruden de lyse pilsner typer er man begyndt at brygge en Staropramen Dark, som minder om den danske Carls Dark – bare bedre!
Og også nogle af de lidt nyere mærker er et bekendtskab værd. F.eks. Velvet, som også brygges i Prag. Den er mørk gylden og meget blød – nogle kalder den en „dameøl“. Den plaskes op i nogle særlige glas, så alt øllet er skum. Men foran øjnene på én forvandles skummet så til dejligt øl, dog stadig med et pænt lag „fast“ og lækkert skum. Er normalt lidt dyrere end andre øl, men absolut værd at prøve. Findes på dåse – her skal man have et stort glas parat, for det hele SKAL hældes op på én gang, da der sidder en særlig kulsyrepatron i bunden af dåsen.
Den mest udbredte porter/stout hedder Kelt. Den er meget mørk i farven, men mildere end f.eks. de fleste danske portere. Den serveres på samme måde som Velvet og er lige så cremet og lækker.
Prøv i øvrigt meget gerne nogle af de store bryggeriers mindre udbredte specialøl, som dog af og til er ret stærke. Fra Budvar drejer det sig om Bud Super Strong (7,6 %) og den mørke Budvar tmavy lezak (4,7 %), som indtil videre ikke fås udenfor Tjekkiet. Staropramen byder på Granat (4,8 %) og den tidligere omtalte Staropramen Dark (cerne) (4,4 %). Fra Starobrno kan man lede efter den gyldne Starobrno Cerveny Drak (6,0 %) eller den mørke Starobrno Black Drak (5,5 %)

Lys eller mørk farve?

Det er naturligvis en smagssag, hvilken type øl man bedst kan lide: den lyse type („svetle“) med en fin smag af humle, eller den milde mørke („tmave“ eller „cerne“), som også kan efterlade en tone af f.eks. lakrids i eftersmagen? Man skal i hvert fald ikke lade sig afskrække af de mørke typer og tro, at de er beske eller stærke i smagen. Tværtimod er de ofte meget milde og en smule sødlige, naturligvis helt afhængigt af mærket. En af de lidt søde varianter er Velkopopovicky kozel, og mere dyb i smagen er f.eks. Krusovices mørke øl.

Mikrobryggerier:

I Prag er der dukket nogle mikrobryggerier op i tiden efter 1989 – naturligvis foruden det oprindelige U Fleku. Her følger en omtale af tre, som alle ligger i Nove Město:
U Fleku, Kremencova 8 er en ren turistfælde, og bestemt ikke et sted, der kalder på et langt besøg. Men man skal altså se det!
Prisniveauet er forholdsvis højt, men kvaliteten følger ikke med, når det drejer sig om maden. Bryggeriet startede i 1499 og brygger kulsort, men meget mildt og velsmagende øl på stedet. Det koster czk 60,- pr. 0,4 liter, hvilket er mere end det dobbelte af andre steder. Tjenerne går ustandselig rundt og forsøger at få kunderne til at aftage den tjekkiske nationaldrik Becherovka - de glemmer bare at sige, at det koster czk. 79 pr. glas, hvilket er uhørt. For at sige nej tak er man nødt til at være meget bestemt! Man bør desuden tælle sin regning efter, inden man betaler, men skal huske at tage højde for de 10 % drikkepenge, de selv lægger oveni. Alligevel bør man opleve stedet, det dejlige øl og de smukke gamle lokaler, hvor der er plads til 1200 personer og hvor der om aftenen er levende umba-umba musik på harmonika eller et par blæsere. Meget folkeligt! Det kan ikke anbefales at spise der – maden er ikke ret god.

Jeg vil derimod gerne anbefale et andet mikrobryggeri, Novomestsky Pivovar (bryggeriet i den nye by), Vodičkova 20. Prisniveauet er lidt under middel, dvs. ca. 70 kr. pr person, hvis man undgår de allerdyreste retter. Her bærer atmosfæren bestemt ikke præg af, at man skal snyde gæsterne. Øllet, der brygger her, er enten lyst eller mørkt, håndbrygget og ufiltreret - altså en ganske lille smule uklart. Det har en fyldig og god smag, og begge varianter er gode, selv om jeg foretrækker den mørke, der er mild og har en let eftersmag af engelsk lakrids. Man kan købe en tønde med 50 liter med hjem til czk 1000,- + pant.
Spisekortet er udmærket, der er både billige og dyre ting at vælge imellem. Blandt de billige kan anbefales deres gullasch med øl-sauce og 2 slags knödel. Læg i øvrigt mærke til, at stedet nærmest er en labyrint af lokaler, hvis man fortsætter med at gå ind, når man ankommer.

Endelig vil jeg meget varmt anbefale „Pivovarsky Dum“, Jecná/Lípová 15: De serverer traditionel tjekkisk mad (veltilberedt), og mange af retterne kan bestilles i en standard- og en luksus-udgave (forskellen er mængden af kød). De brygger 7-8 slags øl på stedet, bl.a. med kaffe og med kirsebær. Personligt foretrækker jeg også her den mørke, men man kan bestille små smagsprøver til czk. 10,- pr. stk. Værd at prøve. Hvis der er plads, vil jeg foreslå, at man sætter sig i afdelingen til venstre for indgangen – der er akustikken bedst for ørerne.

Her kan du købe dit øl med hjem:

Læs kapitlet om shopping i Prag - der finder du tips til, hvor de nemmest kan købe øllet med hjem.