Penge og Valuta i Prag

Indledning

Når det kommer til penge, er der naturligvis flere ting at tage i betragtning. Og her tænkes ikke på, hvor mange penge, man har tænkt sig at bruge, for det skal Prag Eksperten ikke gøre sig klog på.

Men hvor skal man veksle - og hvor meget?

Hvordan ser pengene ud?

Risikerer man at blive snydt?

HUSK: alle, som rejser til Prag kan have glæde af vore mange ture og udflugter i Prag på dansk til gode priser, velegnede for både børn og voksne. Også transport fra/til lufthavnen. Tjek siden www.prag-udflugter.dk - det vil du ikke fortryde!

Anbefalingen fra Prag Eksperten er helt klart, at man skal bruge sit internationale betalingskort (f.eks. Visa/Dankort, Mastercard eller lignende), når det er muligt. Det er sikrest og billigst! Og lad være med at veksle hos forbipasserende på gaden!

Møntfoden:

Den tjekkiske møntfod hedder Koruna, og forkortes normalt Czk eller Kc.

Hver koruna er delt op i 100 haléru, men dem får man nu ikke meget brug for.

I skrivende stund - forår 2010 - svarer en dansk krone til ca. 3,35 Czk. Den aktuelle kurs kan findes her:

The Universal Currency Converter

Det kan ikke siges for tydeligt: Tjekkiet bruger ikke Euro, og uanset hvad din bankrådgiver eventuelt fortæller dig: lad være med at veksle til Euro hjemmefra - du kommer bare til at betale for veksling 2 gange, og det er spild af penge. Har du nogle liggende, kan du selvfølgelig sagtens komme af med dem på fornuftig vis.

Note: alle pengesedler på denne side er afbildet i seneste, gyldige serie. Og billederne bringes lovligt. De findes på den Tjekkiske Nationalbanks hjemmeside: www.cnb.cz

Kort:

Mens man er i Prag, kan det anbefales at bruge sit internationale betalingskort, hvis man har et. De fleste danskere ejer efterhånden et Visa/Dankort.

På næsten ethvert gadehjørne i centrum kan man finde en pengeautomat. Vær opmærksom på, at det koster kr. 40,- hver gang man hæver, så man kan lige så godt hæve så stort et beløb, man regner med at bruge, med det samme. Der kan dog højst hæves hvad der svarer til kr. 2.000,- i kontanter pr. dag. Til gengæld for hævegebyret får man den aktuelle dagskurs, som helt sikkert er bedre end et hvilket som helst vekslekontors og også bedre end bankernes.

Når man så har hævet sine kontanter, kan det betale sig at spare på dem, forstået på den måde, at man lige så godt kan betale med sit kort de steder, det er muligt - og det er de fleste. Her er der ikke et hævegebyr, og kursen er stadig den officielle, altså rigtig fordelagtigt. Kontanterne bruger man så på markedet, hos den lille købmand, i iskiosken, på museet osv.

Når man er ude at spise og vil give drikkepenge (det bør man altid gøre!) kan det som regel tilføjes på en selvstændig linje nederst på den slip, man skriver under på. Derefter tæller man de to beløb sammen og skriver totalen nederst. Det fungerer enkelt. Er man i tvivl, kan man bare spørge tjeneren - han eller hun svarer hellere end gerne!

En endnu nemmere måde at give drikkepengene på, uanset om man betaler med kort eller kontanter, er at fortælle tjenere, hvad man har tænkt sig at betale inklusive drikkepengene - så går resten af sig selv. Sådan gør tjekkerne, og sådan gør jeg selv.

Rejsecheks - Traveler's Checks

Hvis man stadig sværger til rejsecheks som den sikre måde at håndtere sine penge, kan det bedst anbefales at bruge American Express eller Thomas Cook, som kan veksles i de fleste større banker. Har man et internationalt hævekort, er det en enklere løsning end rejsecheks.

Veksling på gaden:

I kommunisttiden var det almindeligt, at man blev tilbudt "sort" veksling direkte på gaden. Det var tjekkernes eneste mulighed for at skaffe sig den eftertragtede udenlandske valuta, som var nødvendig for at købe importerede varer og for at kunne skaffe sig forskellige andre goder.

Som et levn findes der stadig folk, som tilbyder veksling på gaden.

Afvis dem! Det kan ikke siges tydeligt nok: Afvis dem!

Det ligger i sagens natur, at de ikke kan "købe penge" billigere end bankerne, nu hvor alt kan foregå officielt. Så det eneste motiv for at tilbyde gadeveksling kan kun være, at man vil snyde kunden. Uanset hvilken historie, der fortælles, så tro ikke på det!

De almindeligste metoder til at snyde er:

• Kursen er urealistisk dårlig (der er man trods alt heldig - man får jo penge med)

• Der laves fingernemme tricks, så de samme pengesedler tælles flere gange, og man får kun en brøkdel af, hvad man havde krav på

• Veksleren løber simpelthen med ens penge, mens en hjælper spænder ben eller stiller sig i vejen

• Man får forældede pengesedler, som ikke længere har værdi. Her er det især 1.000 og 5.000 Korunasedler fra 1993-serien, der er populære, da disse ophørte som lovligt betalingsmiddel d. 1/7 2001. Det kan være svært at skelne de to serier, da forskellen primært er i trykkvalitet, sikkerhedstråde, papirkvalitet mm. Så tag kun imod disse sedler i banken eller pengeautomaten!

Du kan også risikere at få udløbne pengesedler fra nogle af nabolandene. Dem kan du heller ikke bruge til noget!

Pas på falske betjente!

Det sker, at turister bliver oppasset af falske civilklædte betjent, der under påskud om en historie om falske/gamle penge sedler i omløb, angiveligt vil hjælpe dem med at tjekke, om de havde fået vekslet til falske/gamle sedler. ”Betjenten” gennemgår offerets sedler, hvorefter man får dem tilbage  - altså næsten alle sammen. ”Betjentene” er udstyret med falsk ID, så mange hopper på pinden. Det eneste at gøre er, at man bare venligt, men bestemt skal indvilge i at få hjælp under forudsætning af, at det sker på nærmeste politistation, så man er fri for at stå og flagre med en masse penge i det fri. Det skulle få de falske betjente til at fordufte. Bl.a. florerer svindlerne omkring Krudttårnet, hvor det sjovt nok også er udbredt med gadevalutahandel.