Ve Smečkách 3-værelses, Prag 1

 

Lejligheden Ve Smečkách ligger på anden sal i en ejendom uden elevator. Ejendommen, som er et smukt eksempel på arkitekturen fra sidste halvdel af 1800-tallet, er nyligt istandsat og fremstår velholdt.

Gaden Ve Smeckach har nogle barer og stripklubber, men er helt sikker og uproblematisk, og denne lejlighed ligger i en rolig del af gaden. Beliggenheden er god, ca. 350 meter fra Vaclavske Namesti (Wenzelspladsen), som er Prags store hovedstrøg med masser af butikker, restauranter, seværdigheder - og 2 metrostationer, der tilsammen dækker alle 3 metrolinjer. Vaclavske Namesti kan bedst beskrives som "Prags svar på Rådhuspladsen", og herfra er der kun ganske kort til den historiske gamle bydel, Stare Mesto.

 

Beboelsen består af entre, 2 separate soveværelser, 1 stue, køkken, bad, separat toilet og en lille baggang med siddeplads og adgang til balkon.

Hvert af de 2 separate soveværelser (begge med uforstyrret indgang fra entreen) er møbleret med dobbeltseng med natborde, lamper, klædeskabe og siddemøbler. Det ene soveværelse har adgang til en fin vestvendt altan.

Stuen, som forbinder de 2 soveværelser, kan naturligvis benyttes som hyggeafdeling - men er man 6 personer, der gerne vil bruge lejligheden, kan man vælge at sove her - der er 2 enkeltsenge, og de kan flyttes sammen som dobbeltseng, hvis man ønsker det.

Køkkenet er moderne og velforsynet - der er keramisk kogesektion, el-ovn, opvaskemaskine, mikrobølgeovn, vaskemaskine med tørring, stort køleskab, elkoger og brødrister (men ikke kaffemaskine - drik Nescafé eller medbring termokande med filterholder...). Der er spisebord og stole i køkkenet, så her kan man fint spise - eller hygge sig, hvis stuen bruges som soverum.

Ved køkkenet er en lille gang med en hyggelig siddekrog - og adgang til lejlighedens østvendte altan.

Badeværelset er med bruseniche. Toilettet er separat i et rum for sig selv - det giver øget smidighed, når flere gerne vil gøre sig klar om morgenen.

 

Lejligheden er røgfri - men der kan naturligvis ryges på de 2 altaner, hvis man ønsker det.


Lejligheden har gratis adgang til trådløst internet (WiFi) - men der er ikke TV.

 

For en merpris er det muligt at booke parkering i ejendommen sammen med leje af Ve Smeckach lejligheden!

 

Billeder fra lejligheden:

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen Laus Sørensen, Prag Eksperten
Copyright © 2013 Prag Eksperten. Alle rettigheder forbeholdes.
Redigeret: 16. februar 2014.