Vaclavske Namesti, lejlighed 801:

 

Som man må forvente ud fra navnet er beliggenheden absolut central, midt på Vaclavske Namesti (Wenzelspladsen) i samme ejendom som stormagasinet Marks & Spencer. Man har således absolut alt indenfor rækkevidde, og der er oven i købet glimrende transportmuligheder med metro og sporvogne lige om hjørnet.

Det er muligt at forhåndsreservere en sikret p-plads i Marks & Spencers faciliteter sammen med bookingen. Det koster ca. € 20,- pr. døgn.

 

Hvis man ikke ønsker at lave morgenmad selv, har disse lejligheder en god aftale om morgenmads-servering i en restaurant i samme ejendom.

 

Denne fantastiske lejlighed er på 180 m2 (inkl. en tagterrasse på 70 m2) og ligger på 7. sal i en ejendom med elevator - beliggenheden på 7. sal (væk fra vejen) er med til at dæmpe lyden af den pulserende og spændende plads/boulevard Vaclavske Namesti.

 

Beboelsen består bl.a. af 2 separate soveværelser. De er ret rummelige og er møblerede med i alt 1 dobbeltseng og 3 enkeltsenge. Stuen på 35 m2 har en behagelig dobbelt sovesofa og spisebord med stole (dog kun til 4 personer). Der er fladskærns TV (kabel TV), DVD afspiller og radio med CD.

Køkkenet er udstyret med gaskomfur, køle/fryseskab, opvaskemaskine, mikrobølgeovn, kaffemaskine, kogekande, brødrister, potter, pander, bestik og service.

Badeværelset har badekar, bruseniche, wc og bidet, og der er desuden et toilet i et separat rum.

 

Lejlighedens øvrige udstyr omfatter bl.a. vaskemaskine, strygegrej, hårtørrer, sikkerhedsboks og aircondition.

 

Lejligheden har en dejlig stor terrasse på ca. 70 m2 møbleret i moderne stil..

 

Lejligheden har adgang til trådløst internet

 

Billeder fra lejligheden:

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen Laus Sørensen, Prag Eksperten
Copyright © 2011 Prag Eksperten. Alle rettigheder forbeholdes.
Redigeret: 15. august 2011.