Vaclavske Namesti, lejlighed 403:

 

Som man må forvente ud fra navnet er beliggenheden absolut central, midt på Vaclavske Namesti (Wenzelspladsen) i samme ejendom som stormagasinet Marks & Spencer. Man har således absolut alt indenfor rækkevidde, og der er oven i købet glimrende transportmuligheder med metro og sporvogne lige om hjørnet.

Det er muligt at forhåndsreservere en sikret p-plads i Marks & Spencers faciliteter sammen med bookingen. Det koster ca. € 18-20,- pr. døgn.

 

Hvis man ikke ønsker at lave morgenmad selv, har disse lejligheder en god aftale om morgenmads-servering i en restaurant i samme ejendom.

 

Denne lejlighed er på 60 m2 og ligger på 3. sal i en ejendom med elevator.

 

Der er plads til op til 6 overnattende gæster. Beboelsen består af et soveværelse, en stue med køkkenhjørne, badeværelse og entré. Stuen har parketgulv, en dobbelt sovesofa, dobbeltseng, spisebord og satellit tv (plasma TV). Der er godt køkkenhjørne i stuen med køleskab, kogesektion, kaffemaskine, mikrobølgeovn, kogekande og almindeligt køkkengrej.

Lejligheden har et godt badeværelse med badekar, hårtørrer og vaskemaskine. I entreen finder man video-dørtelefon og strygegrej. Lejligheden er desuden udstyret med trådløs internet adgang, dvd-afspiller, cd-afspiller samt værdibox.

 

Lejligheden har adgang til trådløst internet

 

Denne lejlighed har en dejlig balkon - men ikke BARE en balkon. Det var herfra de prominente politikere som f.eks. Vaclav Havel og Alexander Dubček holdt nogle af de vigtigste taler i Tjekkiets historie foran ufatteligt store folkemængder under Fløjlsrevolutionen i november/december 1989 (se de nederste billeder under kortet)

 

Billeder fra lejligheden:

 

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen Laus Sørensen, Prag Eksperten
Copyright © 2011 Prag Eksperten. Alle rettigheder forbeholdes.
Redigeret: 31. marts 2012.