Vaclavske Namesti, lejlighed 401:

 

Som man må forvente ud fra navnet er beliggenheden absolut central, midt på Vaclavske Namesti (Wenzelspladsen) i samme ejendom som stormagasinet Marks & Spencer. Man har således absolut alt indenfor rækkevidde, og der er oven i købet glimrende transportmuligheder med metro og sporvogne lige om hjørnet.

Det er muligt at forhåndsreservere en sikret p-plads i Marks & Spencers faciliteter sammen med bookingen. Det koster ca. € 18-20,- pr. døgn.

 

Denne lejlighed er på 110 m2 og ligger på 3. sal i en ejendom med elevator.

 

Der er plads til op til 10 overnattende gæster. Beboelsen består af tre soveværelser hvoraf det første er indrettet med en dobbeltseng og en enkeltseng, det andet med to enkeltsenge og det tredje med en dobbeltseng og en enkeltseng. Stuen har parketgulv, en dobbelt sovesofa, spisebord og satellit tv (stort plasma TV). Der er godt køkkenhjørne i stuen med køleskab, kogesektion, kaffemaskine, mikrobølgeovn, kogekande og almindeligt køkkengrej.

Lejligheden har to badeværelserb, begge med badekar. Der er vaskemaskine på det ene af badeværelserne. Der er desuden et separat toilet. I entreen finder man video-dørtelefon og strygegrej. Lejligheden er desuden udstyret med trådløs internet adgang, dvd-afspiller, cd-afspiller samt værdibox.

 

Lejligheden har adgang til trådløst internet

 

Billeder fra lejligheden:

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen Laus Sørensen, Prag Eksperten
Copyright © 2011 Prag Eksperten. Alle rettigheder forbeholdes.
Redigeret: 31. marts 2012.