Opletalova 9 studio, Prag 1 - 1-4 personer

 

Denne komfortable 1-værelses lejlighed ligger i centrum i gaden Opletalova - en sidegade til Vaclavske Namesti (Wenzelspladsen), Prags svar på Rådhuspladsen. Bydelen hedder Nove Mesto (den nye by) og er grundlagt af Karl d. 4 i 1348. Herfra er der nem adgang til alle de gode barer, restauranter, shopping muligheder, museer og selvfølgelig de mange seværdigheder, som det smukke Prag har at byde på. Der er to metrostationer tæt på lejligheden - Muzeum og Mustek - og herfra kan man nå alle tre metrolinjer, hvis man vil på en lille udflugt til de andre bydele. Det bliver ikke meget nemmere!

Hvis man rejser med tog, er det bekvemt, at Prags hovedbanegård (Praha Hlavni Nadrazi) ligger næsten lige overfor.

 

Lejligheden ligger på 3. sal i en ejendom med elevator. Vinduerne vender væk fra gaden, så der er roligt.

 

Beboelsen består af et rummeligt sove- og opholdsområde med en komfortabel dobbeltseng. Desuden er der en dobbelt sovesofa, således at der er plads til i alt 4 overnattende gæster. Der er satellit tv og en dvd-afspiller, som selvfølgelig også kan bruges til dine cd'er. Lejligheden har internet og en computer, som står gratis til rådighed, hvis man ikke medbringer sin egen bærbare og slutter til forbindelsen. I stuen er der desuden en hyggelig spisekrog, hvor man kan spise, arbejde eller bare slappe af.

Det lille køkken har dobbelt kogesektion, mikrobølgeovn. elkedel, kaffemaskine, køleskab og de nødvendige glas, kopper osv. Når man ankommer, vil der være gratis forfriskninger i køleskabet, som man kan nyde, mens man planlægger sit Prag eventyr.

Badeværelset er med WC, badekar og hårtørrer.

Lejligheden har aircondition.

Der er mulighed for at leje parkering i ejendommen for 700 Czk. pr døgn, og ret tæt på findes et bevogtet udendørs parkeringsanlæg, hvor prisen er ca. 500 Czk pr. døgn.

 

Billeder fra lejligheden: 

 

 

Med venlig hilsen Laus Sørensen, Prag Eksperten
Copyright © 2011 Prag Eksperten. Alle rettigheder forbeholdes.
Redigeret: 14. januar 2012.