Olivova 3-værelses, Prag 1

 

Dette er en virkelig smuk lejlighed i god kvalitet. Den ligger på 3. sal i en ejendom fra det 19. århundrede i en stille gade bare 3 minutters gang fra Vaclavske Namesti (Wenzelspladsen). Ejendommen har elevator, og den forholdsvis høje beliggenhed samt lejlighedens store vinduer sikrer et godt lysindfald.

Alle tre metrolinjer går fra Vaclavske Namesti og dette kombineret med, at der også er en del sporvogne, som passerer her, gør, at man kan komme overalt i byen på få minutter. Men Prag skal naturligvis helst opleves til fods, og her er Olivova et rigtig godt udgangspunkt, da næsten alle attraktioner ligger tæt på. Den nemme adgang gælder naturligvis også restauranter, musik- og natteliv, shoppingmuligheder osv. Der er ca. 5 minutters gang til den gamle rådhusplads med det berømte astronomiske ur, Tyn-kirken og i december måned desuden Prags hyggelige julemarked.

 

Som det vil fremgå af billederne, er lejligheden usædvanligt smukt og smagfuldt indrettet. Det er ikke tilfældigt, for ejeren, som personligt har stået for renovering og indretning, er en italiensk designer bosiddende i Prag. Og de smukke parketgulve, dobbelte fyldingsdøre samt høje lofter bidrager til fornemmelsen af en stilfuld feriebolig.

 

Beboelsen er på 130 m2 og består af 2 separate soveværelser, hvert med en dobbeltseng. I det ene soveværelse er der desuden en enkeltseng. Den store og velmøblerede stue har endnu 2 sovepladser (sovesofa), samt spisebord. Lejligheden har 2 badeværelser, begge med bruseniche og opvarmet håndklædeholder. Der er vaskemaskine. Lejlighedens køkken er ikke stort, men det indeholder alt, hvad man behøver for at kunne tilberede et godt måltid.

 

Der er gratis adgang til trådløst internet (WiFi) - men intet TV

 

billeder fra lejligheden:

 

 

 

 

Med venlig hilsen Laus Sørensen, Prag Eksperten
Copyright © 2011 Prag Eksperten. Alle rettigheder forbeholdes.
Redigeret: 05. oktober 2011.