|
Malostranske Namesti, Prag 1, (Mala Strana)
Denne hyggelige lille lejlighed ligger i en nyrenoveret bygning (inklusiv nyinstalleret elevator) fra 1400-tallet. Adressen er Malostranske Namesti 11, altså på den smukke og romantiske plads i hjertet af den idylliske bydel Mala Strana, fyldt med små brostensbelagte gader, masser af restauranter og ølstuer og i øvrigt også Prags mindste (men måske også bedste?) jazzklub, U Maleho Glena med fuldt musikprogram hver aften i det lille lokale med plads til 31 gæster. Fra ejendommen er der kun få hundrede meter til Prags bedst kendte attraktion, Karlsbroen. Selv om den hyggelige gamle ejendom er gennemrestaureret er masser af originale detaljer bevaret, f.eks. egetræstrappen og de smukt hvælvede lofter, som er karakteristiske for den tids byggeri. Lejligheden er i øvrigt orienteret mod gården, hvilket er en stor fordel, da man så undgår gener fra gaden, hvor der færdes mange turister - den hyggelige Malostranske Namesti er nærmest en magnet pga. sin unikke atmosfære. Der er i øvrigt gode sporvognsforbindelser fra Pladsen (bl.a. linje 22) og heller ikke langt til nærmeste metrostation.
Lejligheden er indrettet med nye og behagelige møbler. Den består af et soveværelse med god dobbeltseng og en stue med fuldt udstyret køkkenhjørne med blandt andet opvaskemaskine og mikrobølgeovn. Der er spisebord med plads til 4 personer og desuden en sovesofa, hvor 2 ekstra gæster kan sove - altså i alt 4 gæster i lejligheden. Der er satellit tv, dvd afspiller og desuden trådløst internet (WiFi). Badeværelset er naturligvis og nyrenoveret og yderst smagfuldt og komfortabelt. Der er desuden strygegrej, hvis tøjet trænger til at blive frisket lidt op efter rejsen.
billeder fra lejligheden:
Med venlig hilsen Laus Sørensen, Prag Eksperten
|
||||||||||