|
Kozi 2-værelses, Prag 1
Denne enkle, men hyggelige lejlighed ligger i hjertet af Prags gamle historiske bydel (Stare Mesto) - så der er hverken langt til Karlsbroen, Den Gamle Rådhusplads (Staromestske Namesti), Krudttårnet, Moldau eller en lang række andre af Prags vidunderlige attraktioner. Og i den gamle bydel er der selvfølgelig masser af steder at gå hen, hvis man er sulten, tørstig eller begge dele. Meget tæt på lejligheden - i gaden Bilkova - finder man i øvrigt Prags danske bager, som har haft fornemt besøg af bl.a. det danske kronprinspar.
Lejligheden, som er på ca. 70 m2, ligger på første sal i en ejendom med elevator - lige på hjørnet af de små gader Kozi og U milosrdných - faktisk er adressen U milosrdných 14, men det er for vanskeligt at udtale, så vi kalder den for Kozi :-)
Der er et godt separat soveværelse med dobbeltseng og garderobeskab. Stuen er møbleret med en magelig sofa, som også kan bruges som sovesofa - så der er glimrende plads til 4 overnattende gæster. Der er selvfølgelig også TV, men forvent ikke en masse internationale kanaler. I stuen er der desuden et spisebord med stole, hvor man kan hygge sig med morgenmaden. Som det er almindeligt i Prag er køkkenet bygget sammen med stuen. I køkkenet finder man bl.a. kogeplader, kaffemaskine og køleskab med frys. Køkkenet er helt tilstrækkeligt til morgenmad og lette retter, men er næppe stedet, man vil kaste sig ud i mere omfattende madlavning. Badeværelset har bruseniche - og toilettet er i et rum for sig selv - så går man jo ikke i vejen for hinanden.
Lejligheden Kozi er røgfri.
Billeder fra lejligheden:
Med venlig hilsen Laus Sørensen, Prag Eksperten
|
||||||||||||