Karlova 3-værelses duplex (116385), Prag 1

 

Lejligheden ligger i Prags historiske centrum i den snævre gennemgang, som forbinder den gamle rådhusplads med Karlsbroen. Gaden kaldes også ”Kongevejen”, da det var den rute kongerne i det gamle Bøhmiske rige gik ad gennem byen på vej mod slottet på den anden side af floden. Den centrale beliggenhed sikrer naturligvis bekvem adgang til stort set alle Prags mange attraktioner. Mange vil betragte dette som den mest ideelle beliggenhed, lige i "smørhullet",  og de fleste vil nok sætte pris på atmosfæren i de hyggelige, krogede gader i Prags gamle, historiske bydel, Stare Mesto. - men samtidig må man være forberedt på, at her færdes mange turister, dag og nat.

 

 

Der er tale om en lejlighed i en god kvalitet på ca. 80 kvadratmeter. Den er i to etager og det nederste niveau ligger på 3. sal i en restaureret ejendom med elevator.

Beboelsen er moderne. Lejligheden 2 separate soveværelser, begge med dobbeltseng (på det ene værelse kan de også bruges som enkeltsenge), sengeborde, natlamper og garderobe. Der er 2 badeværelser med bruser og der er hårtørrer til rådighed.

Stuen har en lænestol og en behagelig sofa, som kan anvendes som sovesofa for 2 personer. Spiseafdelingen er desuden i sturn. Der er fladskærms-TV og internetforbindelse (WiFi). Køkkenet er udstyret med glaskeramisk kogesektion, ovn, mikrobølgeovn, brødrister, opvaskemaskine, kaffemaskinekøle/fryseskab og selvfølgelig potter, pander og service. Lejligheden har vaskemaskine og strygeudstyr.

 

Der er 2 lejligheder til rådighed i ejendommen, og de er stort set indrettet ens. Billederne kan være fra begge lejligheder (jeg kan ikke få det oplyst med absolut sikkerhed):

 

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen Laus Sørensen, Prag Eksperten
Copyright © 2018 Prag Eksperten. Alle rettigheder forbeholdes.
Redigeret: 24. maj 2018.