Jungmannova 4, 1-værelses lejlighed, Prag 1

Der er tale om en hyggelig 1-værelses lejlighed i en ejendom beliggende nær krydset mellem gaderne Jungmannova og Vodickova, bare et par minutter til fods fra Prags berømte hovedstrøg, Vaclavske Namesti (Wenzelspladsen) og kun ca. 10 minutters gang fra den gamle rådhusplads. Nationalteatret ved flodbredden og Statsoperaen for toppen af Vaclavske Namesti er begge også indenfor få minutters gå-afstand sammen med resten af byens mange attraktioner, restauranter og natteliv. Lidt længere er der til slotsområdet, men hertil er der glimrende forbindelse med sporvogne. Man er tæt på sporvognsforbindelser både i gaden Vodickova og desuden i Spalena - her finder man i øvrigt også et stort og nyrenoveret varehus, My (tidligere Tesco), med et af byens bedste supermarkeder i underetagen. Mange danskere holder af at besøge Prags Marked (ofte omtalt som "Det Gule Marked"), og sporvognen, som kører dertil, holder næsten lige udenfor denne lejlighed.

Lejligheden ligger på 2. sal, og der er ikke elevator i ejendommen. Vinduerne vender væk fra gaden. Det er en stor fordel, når man bor i centrum, for så er det langt nemmere at få nattero.

Beboelsen består af en stue, en hall, et badeværelse og et køkken. I stuen er der en behagelig dobbeltseng. Men desuden er der en dobbelt sovesofa, man kan slænge sig i og slappe lidt af. Hvis man ønsker det, kan man være op til 4 personer i lejligheden, og så kommer prisen pr. overnatning pr. person langt ned. Der er selvfølgelig også farve TV.

Det udmærkede badeværelse er med brusehjørne og WC. Køkkenet har alt, hvad man få brug for, bl.a. glaskeramisk komfur med ovn, mikrobølgeovn, elkedel og køleskab. Der er selvfølgelig også det nødvendige kogegrej, køkkenudstyr og service.

Hallen er relativt rummelig, og derfor er den indrettet som ekstra opholdsareal med spiseplads. Her kan man altså også slappe lidt af, selv om der ligger nogen og sover i stuen/soveværelset.

Priserne er overkommelige (pr. overnatning): 1 person: kr. 495,-, 2 personer: kr. 535,-, 3-4 personer: kr. 612,-.

Billeder fra lejligheden:

 

 

 

Med venlig hilsen Laus Sørensen, Prag Eksperten
Copyright © 2011 Prag Eksperten. Alle rettigheder forbeholdes.
Redigeret: 02. januar 2011.