|
Jiraskovo Namesti, Prag 1 - (10 lejligheder)
I denne bygning råder vi over 4 lejligheder "Model Extra Stor", 4 lejligheder "Model Medium" og 2 lejligheder "Model Stor". Alle lejligheder er moderne møbleret. Ejendommen ligger ved flodbredden tæt på den berømte "Dansende Bygning" (Ginger & Fred) - og der er elevator i ejendommen. Der er internet adgang.
Model Extra Stor lejlighederne er på 155 kvadratmeter og har plads til op til 10 personer. Beboelsen består af 3 soveværelser med dobbelt- og enkeltsenge. Det ene af soveværelserne er indrettet som stue med sovesofa og spisepladser, TV. Der er fuldt udstyret køkken samt badeværelse med kar og WC. Ekstra enkeltsenge kan tilføjes efter aftale.
Model Medium er på 82 kvadratmeter og har plads til op til 6 personer. Hver lejlighed består af 2 soveværelser med i alt 1 dobbeltseng og 2 enkeltsenge. Det ene af disse soveværelser er desuden indrettet som stue med sovesofa og spisepladser, TV, fuldt udstyret køkken samt badeværelse med kar og WC. Ekstra enkeltsenge kan tilføjes efter aftale.
Model Stor er på 105 kvadratmeter og har plads til op til 9 personer. Hver lejlighed består af 2 soveværelser med i alt 1 dobbeltseng og 2 enkeltsenge, en stue/soveværelse med 3 senge, sovesofa og , TV, fuldt udstyret køkken med spisepladser samt badeværelse med kar og WC. Ekstra enkeltsenge kan tilføjes efter aftale.
Duplex befinder sig i toppen af den smukke bygning (på 6. sal). Denne lejlighed har 3 små balkoner, hvorfra man kan nyde den smukke udsigt. Der er desuden et ekstra badeværelse. Lejligheden er i to etager - på øverste etage finder man et soveværelse, som er i åben forbindelse med stuen nedenunder. De øvrige rum befinder sig på nederste niveau og er møbleret i høj standard. Der er her 2 separate soveværelser, en stue med køkkenhjørne og to badeværelser - et med kar og et med bruseniche.
billeder fra lejlighederne:
Med venlig hilsen Laus Sørensen, Prag Eksperten
|
||||||||||||||||||