Jilska 3-værelses duplex, Prag 1

 

Der er tale om en rigtig god lejlighed beliggende tæt på Betlemske Namesti, som ligger lige imellem den gamle rådhusplads og Nationalteatret. Der er heller ikke langt til f.eks. Karlsbroen og til de fleste af byens øvrige attraktioner. Også shoppingmuligheder, restauranter og natteliv er lige indenfor rækkevidde. Beliggenheden er med andre ord meget ideel, uanset hvilken del af Prags centrum, man ønsker at udforske.

Lejligheden ligger på 2. sal og er på ca. 140 kvadratmeter. Der er ingen elevator i ejendommen, hvis historie stammer helt tilbage fra 1400-tallet. Det indvendige er totalt istandsat, men med respekt for bygningens særlige karakter.

Lejligheden er indrettet i to etager med en trappe til det øverste niveau, hvor man finder 2 soveværelser. Trappen er af træ med to gelændere, men der er ikke "sparkeplader". Trinene er åbne, og kan måske være et problem for små børn eller gangbesværede.

Soveværelserne er velmøblerede med garderobeskabe, sengeborde og læselamper. De indeholder i alt to enkeltsenge og en dobbeltseng.

Det nederste niveau af lejligheden består først og fremmest af den store stue med en stor sofa, stole, satellit tv og spisebord med stole. Køkkenet er stort og moderne med kogesektion, mikrobølgeovn, køleskab, kaffemaskine og brødrister. Badeværelset er med brusekabine. Lejligheden er desuden udstyret med hårtørrer.

 

Lejligheden har adgang til trådløst internet

 

billeder fra lejligheden:

 

 

 

Med venlig hilsen Laus Sørensen, Prag Eksperten
Copyright © 2011 Prag Eksperten. Alle rettigheder forbeholdes.
Redigeret: 02. januar 2011.