Janackovo Nabrezi, 2-værelses med terrasse, Prag 5

 

Her er der tale om en 2-værelses lerjlighed i en rigtig god kvalitet. Lejligheden er på hele 75 kvadratmeter og ligger i en ejendom ved flodbredden overfor Nationalteatret.

 

Der er ingen grund til at blive forskrækket over, at lejligheden ligger i Prag 5 - det er stadig tæt på det centrale Prag, i udkanten af Mala Strana.

Charmerende, romantisk, gammel og smuk er alle ord, som hører til beskrivelsen af Mala Strana, et af de ældste kvarterer i Prag. De brolagte gader er mindre og snævrere end i resten af byen og er med til at bevare indtrykket af byen, som den så ud for 3-400 år siden, især om vinteren, hvor sneen og tågen over floden Moldau er med til at understrege idyllen. Samtidig er der kun 15 minutter til fods til Prags oprindelige gamle bydel på den anden side ad floden – og ruten inkluderer Karlsbroen!

Desuden er man ret tæt på Indkøbscentet Novy Smichov, som er Prags største, med bl.a. 2 biografer, et utal af specialforretninger og et Tesco "hypermarked" i 2 etager.

 

Lejligheden er beliggende på 5. sal i en ejendom med elevator. Der hører en dejlig terrasse til lejligheden. Beboelsen består af et soveværelse med enkeltsenge, natborde og garderobeskab. I stuen er der en sovesofa, lænestole og spiseplads. Veludstyret køkkenhjørne med bl.a. el-ovn og kogesektion, køleskab, opvaskemaskine, brødrister og kogekande. I badeværelset finder man Badekar/brus, bidet og wc. Lejligheden er desuden bl.a. udstyret med satellit tv, hårtørrer og strygegrej.

 

billeder fra lejligheden:

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen Laus Sørensen, Prag Eksperten
Copyright © 2011 Prag Eksperten. Alle rettigheder forbeholdes.
Redigeret: 02. januar 2011.