Jakubska Studio, Prag 1:

 

Dette er en lille etværelses lejlighed i mellemklassen, beliggende tæt ved både Obecni Dum (Folkets Hus) og den gamle rådhusplads (Staromestske Namesti) med dens fortovscafeer, kirker og det berømte astronomiske ur. Beliggenheden giver god adgang til alle byens seværdigheder, shoppingmuligheder og natteliv. Og skal man lidt længere væk, er der gode forbindelser med sporvogn fra bl.a. Namesti Republiky.

Selvom lejligheden ikke er stor, har beboelsen stor fordel af en privat tagterrasse på ca. 12 kvadratmeter, hvor man kan sidde ude og f.eks. spise sin morgenmad. Lejligheden ligger på 4. sal i en ejendom uden elevator – derfor den lave pris! Beboelsen består af ca. 15 kvadratmeter soveværelse /opholdsrum med dobbeltseng. Lejligheden har satellit TV og telefon, og der er mange Internet cafeer i nærheden. Der er et køkkenhjørne med kogeplader, og desuden badeværelse med brus og WC. Øvrigt udstyr er CD radio, kaffemaskine, elkedel, mikrobølgeovn, køleskab, strygegrej og sikkerheds boks.

 

 

Billeder fra lejligheden

 

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen Laus Sørensen, Prag Eksperten
Copyright © 2011 Prag Eksperten. Alle rettigheder forbeholdes.
Redigeret: 02. januar 2011.