Havlickova 3-værelses, Prag 1 - 1-8 personer

 

Denne gode lejlighed på 58 m2, som blev renoveret i 2007, er beliggende i bydelen Nove Mesto (Den Nye By, grundlagt af Karl d. 4. i 1348). Den ligger på 1. sal i en spændende gammel ejendom, som tidligere har huset et kloster. Den centrale beliggenhed gør, at man har hele Prag til rådighed - langt det meste i bekvem gå-afstand, og vil man spare lidt på benene, er der glimrende transportmuligheder med både sporvogne og metro lige i nærheden. Af særlig interesse for mange danskere kan nævnes, at en af de sporvogne, der kører til Prags store marked i Holesovice (mange kalder det for "Det Gule Marked") har stoppested netop ved denne feriebolig.

 

Lejligheden er indrettet med 2 soveværelser, en lille stue (med bl.a. TV), et fuldt udstyret køkken med spiseplads og badeværelse med toilet. I stuen er der sovesofaer, således at der kan overnatte i alt 8 gæster i lejligheden.

 

Lejligheden har adgang til trådløst internet (WiFi)

 

Billeder fra lejligheden: 

 

     

 

 

Med venlig hilsen Laus Sørensen, Prag Eksperten
Copyright © 2011 Prag Eksperten. Alle rettigheder forbeholdes.
Redigeret: 02. januar 2011.