|
Chodska 3-værelses penthouse med 2 tagterrasser, Prag 2 Denne dejlige lejlighed, som er noget helt særligt, ligger i Prag 2, Vinohrady. Der er omkring 15 minutters gang til Vaclavske Namesti, men også gode sporvognsforbindelser (næsten lige udenfor ejendommen) og to metrostationer. Du kan også spadsere til den smukke plads Namesti Miru på få minutter, og herfra kan du vælge mellem både metro og et stort antal sporvogne. Vinohrady er et af de dejligste kvarterer i Prag. Området præges af smukke huse, gode butikker og mange hyggelige restauranter, ølstuer og barer - hvor også de lokale har råd til at komme. Der er desuden dejlige grønne områder, bl.a. lige udenfor den ejendom, hvori denne lejligheder ligger.
Lejligheden ligger øverst i ejendommen, som har elevator. Lejligheden er i to niveauer. Der er store vinduespartier og et godt lysindfald.
På nederste niveau finder man et godt og rummeligt køkken/alrum - eller opholdsstue med åben forbindelse til køkken. Sådan indrettes lejligheder ofte i Prag. Køkkenafdelingen er moderne, og udstyret omfatter bl.a. elektrisk ovn, kogesektion med gas, køleskab med frostbox, opvaskemaskine, elkedel og kaffemaskine. Stuen har bl.a. en behagelig sofa og selvfølgelig satellit tv. Der er desuden internet forbindelse. I nederste niveau finder man også et separat toilet.
På øverste niveau er der 2 separate soveværelser. Det ene med dobbeltseng. Det andet soveværelse er meget stort og nærmest delt ind i to zoner. I den ene zone er der en dobbeltseng, i den anden er der to enkeltsenge. Der er spændende belysning direkte indbygget i gulvet. Begge soveværelser har aircondition. Øverst finder man også det store badeværelse, som har WC, bidet og badekar med brus samt opvarmet håndklædeholder.
På øverste niveau finder man også det, der for manges vedkommende vil være lejlighedens hovedattraktion, nemlig 2 store tagterrasser på i alt ca. 100 m2. Fra den ene terrasse er der udsigt over Vinohrady og bl.a. det karakteristiske TV-tårn. Fra den anden terrasse har man en smuk udsigt over det gamle Prag og allerbedst: man har direkte udsigt til slotsområdet, som især om aftenen tager sig godt ud, når det er belyst. Helt eventyrligt smukt.
Se prislisten under billederne
Tjek ledige datoer
Billeder fra lejligheden:
LAVSÆSON (3/1-31/3 2010, 1/11-21/12 2010):
TOPSÆSON (1-5/4 2010, 30/4-2/5 2010, 28/12 2010-2/1 2011)
Med venlig hilsen Laus Sørensen, Prag Eksperten
|
||||||||||||||||||||||||||||||