Budapest

Club Apartment Suite:

 

 

Lejligheden er beliggende i Budapest på Pest-siden, dvs. den side, hvor man finder de fleste butikker, barer og restauranter. Men samtidig ligger den meget tæt på floden, således at man til fods eller med sporvogn eller bus hurtigt kan komme til de historiske seværdigheder, som findes på Buda-siden.

Parallelt med den gade, lejligheden ligger i, finder man den kendte shopping-gade Vaci Utca og til Ferencziek pladsens metrostation er der kun omkring 100 meter. Endelig ligger Budapests store og spændende markedshal kun nogle få minutter væk.

Lejligheden, som består af to rum +  badeværelse, ligger på anden sal i en ejendom med elevator.

I lejligheden er der gratis PC med internet, opvaskemaskine, køkkenhjørne, vaskemaskine og tørretumbler - og aircondition.

Lejligheden har en dejlig balkon.

I opholdsafdelingen er der en dobbelt sovesofa og i soveværelset er der en dobbeltseng samt en enkeltseng. Op til 2 ekstra sengepladser kan arrangeres efter aftale, således at lejligheden rummer op til 7 overnattende gæster.

Lejligheden er møbleret med moderne møbler, og udstyret med bl.a. Satellit TV, køkkengrej, mikrobølgeovn, strygeudstyr, kaffemaskine, elkoger, brødrister, køleskab, hårtørrer og som nævnt opvaskemaskine samt vaskemaskine/tørrer.

 

Billeder fra lejligheden:

 

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen Laus Sørensen, Prag Eksperten
Copyright © 2010 Prag Eksperten. Alle rettigheder forbeholdes.
Redigeret: 15. januar 2010.