|
Mikulandska
3-værelses, Prag 1 Der er tale om en god lejlighed med ret nye møbler og en beliggenhed kun ca. 250 meter fra Vaclavske Namesti (Wenzelspladsen) i det eftertragtede kvarter mellem Nationalteatret og Vaclavske Namesti, tæt på den pulserende gade Narodni og stormagasinet Tesco med deres fantastiske supermarked i kælderen. Turen til fods til den gamle rådhusplads er på omkring 5 minutter - hvis man da kan få sig selv til at gå den nærmeste vej! Beboelsen er rummelig - ca. 100 kvadratmeter - og består af 2 soveværelser, hvert med dobbeltseng og sofa, en stue med bl.a. satellit tv og et veludstyret køkken med bl.a. køleskab og kogekande. På badeværelset er der badekar med brus og wc, og i lejligheden finder man også en vaskemaskine samt et lille værdiskab. Der er en computer med interne i lejligheden, men udlejer forlanger € 15,- for password, som gælder hele opholdet. Lejligheden er beliggende på 2. sal i en ejendom uden elevator.
billeder fra lejligheden:
Med venlig hilsen Laus Sørensen, Prag Eksperten
|
||||||||