Josefov 4-værelses, Prag 1

 

Der er tale om 2 lejligheder, begge af god standard. De ligger i samme ejendom på henholdsvis 1. og 2. sal. Der er ikke elevator.

Min agent har sendt mig billeder og beskrivelser samlet, og jeg kan ikke garantere, hvilken af lejlighederne, de enkelte billeder stammer fra. Beskrivelsen er af lejligheden på 1. sal. De er begge af samme standard.

 

Lejlighederne er på 130 m2 og har god plads til op til 10-12 personer hver.

Lejlighederne ligger i gaden Elišky Krásnohorské i bydelen Josefov (Den Jødiske Bydel), lige i centrum af det Gamle Prag. Dermed er der ikke langt til de fleste af de bedst kendte seværdigheder som f.eks. Staroměstské náměstí (Den Gamle Rådhusplads med bl.a. Det Astronomiske Ur og Tycho Brahes Grav), Den Jødiske Kirkegård, Karlsbroen, den eksklusive indkøbsgade Pařížská osv. osv. Skulle man længes efter et stykke wienerbrød eller et rundstykke, finder man den danske bager i Prag, Mansson, lige om hjørnet. Der er desuden et stort udvalg af restauranter, heriblandt nogle af de mere eksklusive, i området - til gengæld skal man nogle gange kigge sig ekstra for, hvis man ikke vil falde i en "turistfælde" i denne bydel. Men her kommer Prag Ekspertens rådgivning jo ind i billedet.

 

Følgende beskrivelse er af lejligheden på 1. sal - lejligheden på 2. sal vil være tilsvarende men ikke identisk:

 

Der er 2 badeværelser, det ene med bruseniche og wc, det andet med badekar. Desuden et selvstændigt toilet. Der er hårtørrer på badeværelserne. Soveværelse 1 har dobbeltseng med sengeborde og læselamper samt garderobeskab (eller kommode). Soveværelse 2 har 4 enkeltsenge + ekstraseng, natborde og læselamper samt garderobeskab.  Soveværelse 3 har dobbeltseng + ekstraseng, sengeborde og læselamper samt garderobeskab (eller kommode). Stuen har 2 ekstrasenge, 2 sofaer, sofabord og tv. Køkkenet er bl.a. udstyret med vaskemaskine, opvaskemaskine, elkedel, kaffemaskine, kogesektion og ovn, mikrobølgeovn, brødrister, køleskab og strygejern og strygebræt.

 

Der er selvfølgelig adgang til trådløst internet!

Rygning er ikke tilladt i lejlighederne. Der er en lille balkon.

 

 

Billeder fra lejlighederne:

 

 

 

Med venlig hilsen Laus Sørensen, Prag Eksperten
Copyright © 2011 Prag Eksperten. Alle rettigheder forbeholdes.
Redigeret: 09. januar 2018.