![]() |
Prag Eksperten
/ved Laus Sørensen Rumunska 8 120 00 Praha 2 Tjekkiet tlf.: 46 98 05 07 (dansk takst) 00420 776 819 223 (tjekkisk mobil - også sms) laus@prag-eksperten.dk |
![]() Besøg os på Facebook |
|
|||||||||
|
|
||||||||||||
![]() |
||||||||||||
| Højdepunkter | ||||||||||||
Rytmisk musik i Prag
Indledning
Som enhver anden europæisk hovedstad byder Prag naturligvis også på et rigt udvalg af musik. På de mindre steder, hvor der er musik i alle weekender og for nogle steders vedkommende faktisk hver eneste aften, er der mest tale om lokale musikere.
HUSK: alle, som rejser til Prag kan have glæde af vore mange ture og udflugter i Prag på dansk til gode priser, velegnede for både børn og voksne. Også transport fra/til lufthavnen. Tjek siden www.prag-udflugter.dk - det vil du ikke fortryde!
Personligt har jeg haft størst fornøjelse af de lokale jazz-musikeres formåen. Faktisk har jeg endnu ikke været skuffet en eneste gang, men tværtimod dybt imponeret over det høje niveau, også selv om rammerne af og til er ydmyge. Jazzen har yderligere den fordel, at den ofte er enten instrumental eller foregår på engelsk. Selv med den bedste vilje og største imødekommenhed kan det være vanskeligt at få fuldt udbytte af et hardcore punkband, når det hele foregår på tjekkisk. Men oplevelsen kan stadig være spændende og udfordrende. Naturligvis lægger verdens hovednavne også vejen forbi Prag, og er man heldig, kan man kombinere sin ferie med en storslået koncertoplevelse på f.eks. Sparta Stadion. Størst chance for at danne sig et overblik er nok hos www.ticketpro.cz, hvor også billetten kan købes.
Læs også kapitlet om Prags Natteliv
Nedenstående oversigt skulle gerne give en fornemmelse af, hvad de forskellige steder har at byde på. Mange har en hjemmeside, man kan besøge for at læse det aktuelle program.
Jazz
Spillesteder:
De fleste af de nævnte spillesteder tager en entre på mellem Czk. 100,- og 250,-. Det er mindst lige så almindeligt at der spilles blues som jazz. Mange er stederne er meget populære, og det kan være en god idé at bestille plads i forvejen, evt. i løbet af dagen. Det gøres nemmest pr. telefon og forløber normalt helt enkelt og smertefrit. HUSK at afbestille pladsen, hvis du alligevel ikke tager af sted!
Malostranské nám. 21 Praha 1 - Malá Strana tlf.: +420 2 5753 2092
Metro: Malostranska Sporvogne: 12, 20, 22, 23 (stop: Malostranské nám)
baren har åbent 17-01, musikken starter klokken 20
Det er ikke hver aften, der er jazz på programmet, så det kan anbefales at tjekke i f.eks. Prague Post for at se, hvad der bydes på. Klubben ligger på 1. sal og består af to rum, en bar og et spillelokale. Man sidder mere end man danser.
Praha 1 - Malá Strana tlf.: +420 2 5753 1717
Metro: Malostranska Sporvogne: 12, 20, 22, 23 (stop: Malostranské nám)
baren har åbent fra ca. 20-01.30, musikken starter klokken 21.30
Prags mindste jazz klub, i hvert fald målt i kvadratmeter. I stueetagen ligger en traditionel pub/bar/restaurant, hvor man i øvrigt kan få Guiness, hvis man foretrækker irsk øl. Prøv hellere den lokale Kelt! Man kan spise på stedet, både ovenpå og nedenunder.
Programmet, der omfatter alle dage, indeholder både faste elementer og skiftende kunstnere. Blandt de faste indslag er søndagens jam session, der ledes af én af de musikere, som ofte spiller på stedet. Niveauet er normalt imponerende højt, og det er morsomt at følge de skiftende musikeres forskellige stil. Om mandagen spiller den skotsk-polske bluesguitarist Stan Wolarz (født 1951) med sin trio, som foruden ham selv består af slovakken Tono Duratny på bas og Kamil Nemec fra Prag på trommer. Man kan være heldig at støde ind i en aften, hvor der er gæstesolister, men under alle omstændigheder er Stan The Man Bohemian Blues Band en fantastisk oplevelse! Stan Wolarz er en spændende guitarist, som udforsker stort set alle instrumentets muligheder, og hans specielle, dybe stemme kombineret med en meget levende mimik gør oplevelsen helt uforglemmelig. Tjek det aktuelle program på hjemmesiden.
Praha 1 - Staré Město tlf.: +420 222-314-639
Metro: Námestí Republiky Sporvogne: 3, 5, 14, 24, 26 (stop: nam. Republiky)
Restauranten åben fra 9-23, musik fra 19-22.30
Foruden at være spillested, så er dette hus også en glimrende restaurant indenfor cajun-køkkenet, og søndagens brunch er en mexicaner værdig! Der er live blues og jazz de fleste aftener - tjek tavlen udenfor.
Praha 1 - Staré Město tlf.: +420 2 2423 4917
Metro: Mustek Sporvogne: 8, 9, 18, 21, 22
baren åben fra 19-01, musik fra klokken 21
Nogle af Prags bedste bands optræder på en lille scene i kælderen under et lidt for dyrt hotel midt i Staré Město. Musikken kommer dejligt tæt på de fleste af klubbens borde. Der er hyggeligt, og stedet har en god akustik. Det spændende og omfattende program kan læses på hjemmesiden.
Jungmannova 14 Praha 1 - Nové Město tlf.: +420 2 2421 6025
Metro: Mustek Sporvogne: 6, 9, 18, 21
Åbent fra
11-01, musik fra klokken 21 Jazz klub, som tilsyneladende mest henvender sig til et modent publikum over 30. Stedet har en lidt eksklusiv atmosfære med smukke borde og røde velour-stole. Man finder ned i det lille kælderlokale gennem en gård et par huse forbi McDonald's på Vodičkova. Musikken er ret traditionel med swing og dixieland, ofte udsat for trio eller kvartet.
Praha 1 - Nové Město tlf.: +420 2 2491 2243
Metro: Mustek Sporvogne: 8, 9, 18, 21, 22, 23
Åbent hverdage 21-03, weekend 19-03, musik fra klokken ca. 21
Reduta er den ældste jazz klub i Prag, og de fleste kendte tjekkiske musikere lægger vejen forbi engang imellem. Programmet varierer mellem moderne jazz og det mere traditionelle. Det tilrøgede lokale har en lidt underlig bordopstilling med bænke i båse, så man må sidde i samme stilling hele aftenen. Men når først musikken spiller, glemmer man alt om det, og det er ikke uden grund, at Reduta er meget eftertragtet blandt publikum
Zelezna 16 Praha 1 tlf.: + 420 222 211 275
Metro: Staroměstska
Åbent 18-01, musik fra klokken 21
AghaRTA Jazz Centrum er rykket ind i de lokaler, der tidligere husede jazz klubben Zelezna - og tak for det! Dejlige lokaler og en beliggenhed, der nu for alvor afspejler klubbens navn mht. centrum. Oppe på ranglisten blandt de tjekkiske klubber præsenterer AghaRTA med jævne mellemrum byens bedste bands, lige fra standard akustiske trioer til Dixieland, funk og fusion. Husorkestret er "Hotline" under ledelse af en af ejerne, trommeslageren Michal Hejna. Bestil bord, hvis du vil have en chance! Det foregår pr. e-mail (IKKE telefon), mindst 24 timer før, og man medbringer et print af sin bekræftelse: :info@agharta.cz
Rock:
Prag har et energisk miljø med live musik, der inkluderer rock, metal, punk, rap og mere moderne ting, og mange steder suppleres live musikken af udmærkede DJs. Men i de seneste år har regler og regulativer med hensyn til bl.a. støj lagt en dæmper på festlighederne, så nogle steder har måttet lukke, og andre er dukket op - især udenfor centrum. Listen nedenfor skal altså tages med et gran salt. Den indeholder de steder, som sandsynligvis har åbent i 2009.
tlf.: +420 2 5721 1439
Metro: linje B til Anděl -> bus 217 -> Koleje Strahov
eller: Metro: linje A til Dejvická -> bus 217 eller 143 -> Koleje Strahov
eller: Metro: linje B til Karlovo náměstí -> bus 176 -> Stadion Strahov
Åbent fra søndag-torsdag 19.30-01, fredag-lørdag fra 19.30-02. Musik fra ca. klokken 20-01.30
Ud fra ovenstående rutebeskrivelse kan man måske godt blive lidt forskrækket. Men er man til det lidt mere rå og alternative, kan det bestemt anbefales at begive sig til Prag 6 for at opleve denne klub. Der bydes på billigt øl og lige-på musik fra up-and-coming heavy rock, ska, reggae, techno, punk eller indie rock bands (og DJs). Publikum er fortrinsvis studerende, og priserne drikkevarer er tilpasset disses lidt magre økonomi. Plads til 190, heraf 35 siddende, bordfodbold, fastfood, entre mellem Czk. 50,- og 200,-
Praha 1 - Staré Město tlf.: +420 2 2010 8148
Metro: Mustek Sporvogne: 8, 9, 18, 21, 22, 23
Åbent non-stop, musik fra ca. klokken 21
Kombineret diskotek, bar, sportsbar og spillested. Kalder sig hard rock café, men det er mere en beskrivelse end et navn, daden amerikanske kæde holder til et andet sted i Prag. Tjek hjemmesiden for live koncerter. Også udmærkede DJs. Mest lokalt publikum. Åbningstiden og den meget centrale beliggenhed gør, at man før eller siden havner på Batalion, hvis man er en natteravn
Praha 1 - Staré Město tlf.: +420 733 737 301 Metro: Mustek eller Narodni Trida Sporvogne: 8, 9, 18, 21, 22, 23
Abent mandag-fredag 19-05 Søndag 19-01.11
Med den meget centrale beliggenhed mellem Nationalteatret og Vaclavske Namesti er det underligt, at dette spillested stort set ikke er blevet opdaget af turisterne. Men faktum er, at det primært er et ungt tjekkisk publikum af den blandede slags, som man finder bænket ved de lange borde - stort set alle med det velskænkede Staropramen fadøl foran sig. Musikken på stedet er fortrinsvis lokal, men der er mange såkaldte "revival bands", så også for ikke-tjekker er der noget at komme efter, f. eks. Led Zeppelin, Rolling Stones, U2, Guano Apes og Alice in Chains - men altså som lokale kopi bands. Som regel er kvaliteten høj. Og entreprisen, der normalt er Czk. 100,-, bør jo i hvert fald ikke afskrække nogen for at kigge ned og tjekke stedet og aftenens program, der i øvrigt også kan ses på hjemmesiden. Når aftenens liveband har spillet det sidste nummer fortsætter festen som såkaldt "Rockotek" - hertil er der gratis entré. Så efter godt og vel midnat strømmer der i weekenden som regel en del ekstra folk ind og sætter endnu mere gang i den.
Praha 1 - Nové Město tlf.: +420 2 2421 7108
Metro: Muzeum eller Mustek Sporvogne: 3, 9, 14, 24
Åbent 20-03, musik fra klokken klokken 21
Lucerna Music Bar er et imponerende stort, underjordisk kompleks lige i hjertet af Prag med adgang fra Václavské Naměsti. Stedet består af flere niveauer og mange rum og flere barer, som kan åbnes efter behov. Live musikken kan mest opleves på hverdage. I weekenden festes der igennem med "Pop 80´s & 90´s video party" - DJ. Tjek det aktuelle program på hjemmesiden!
Praha 5 - Smíchov tlf.: +420 2 5732 8571
Metro: Anděl Sporvogne: 6, 9, 12, 20
Åbent 20-03, musik fra klokken 21
Futurum har af og til live rock og alternativ musik, men ofte bydes der på "80'S & 90'S PARTY TV SHOW and VIDEO - DJ". Går for at være et særdeles cool sted! De lokale er lidt vilde med kombinationen af det industrielle og futuristiske look med metal, rå mursten og hi-tech belysning. Drinks til rimelige priser og ofte gang i den!
|
Få insider informationer om den rytmiske musik i Prag - først og fremmest jazz, blues og rock. Du kan læse om spillestederne og få nyttige links, så du altid kan være opdateret med de aktuelle programmer. Hvis du planlægger at tage til Prag, så bør du overveje en af Prag Ekspertens rummelige og komfortable ferielejligheder i centrum. Det er billigt og godt og en perfekt ramme for dig og dine venner. |
|||||||||||
|
Copyright (C) 2011 Prag Eksperten. Alle rettigheder forbeholdes Prag info - Kør selv - Ferie i Prag - Rejser til Prag - Billige rejser - Parkering i Prag - Prag info - Billig overnatning - Ferielejligheder - Prag efterårsferie - Ferie i Tjekkiet billige flybilletter til Prag - Storbyferie Prag - bilferie - bilferie kør-selv Prag - billig rejse til Prag - bil-ferie kør selv - ferielejligheder - kør-selv ferie - miniferie i Prag - Togrejse til Prag Prag rejse - Prag turist - rejser Prag - flyrejser til Prag - Restauranter i Prag - flyv til Prag - forlænget weekendtur til Prag - ferieboliger i Prag - billige flyrejser til Prag - Wellness i Prag |
||||||||||||